På Partelefonen hjælper vi samtalen om parforholdet i gang. Det kan give jer kærligheden og håbet tilbage.
I er velkomne til at ringe ind sammen eller hver for sig.
Vi lytter. Vi rådgiver. Vi hjælper jer videre.
taler ikke med deres partner om problemerne, hvis de oplever udfordringer i parforholdet
Vi er Danmarks største telefonrådgivningslinje for par. Hos Partelefonen kan du få hjælp til udfordringerne i dit parforhold – anonymt og gratis – uanset hvor du bor i landet.
Undersøgelser viser, at mange af os ikke får søgt hjælp til parforholdet, før det er for sent. Ofte fordi det er dyrt og tidskrævende at gå i parterapi. Hos Partelefonen kan du nemmere søge hjælp og inspiration til dit parforhold.
Vi sætter gang i samtalen om jeres parforhold. Det kan dreje sig om hverdagskonflikter eller utroskab. Uenigheder om børneopdragelse eller sex. Der er ikke noget, der er for småt at bringe frem i samtalen med os.
Jeg vil bare sige 1000 tak for, at der findes denne mulighed at kunne ringe “akut” og uden omkostninger omkring sit parforhold. At kunne få gode råd, få luft og sparring af en kompetent rådgiver, lige når man står og har brug for det, er guld værd.”
Meget gør, at vi ikke får talt med vores kæreste eller ægtefælle om parforholdet: For vil samtalen bare løbe ad sporet? Er alt forbi, hvis vi siger udfordringerne højt? Bliver problemerne større, hvis vi taler om dem?
På Partelefonen hjælper vi dig i gang med den gode samtale. Og det er en grundsten, når vi skal bygge et sundt og trygt parforhold.
Mandag
15:00-18:00Tirsdag
12:00-15:00Onsdag
12:00-15:00Torsdag
15:00-18:00Fredag
Lukket
Jeg fik forklaret, hvad det nok er, der går galt i vores kommunikation derhjemme og fik redskaber til at komme videre. Havde næsten givet op, men efter samtalen følte jeg, der var håb.”
Find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.
Partelefonen er for alle, der lever i et parforhold, og som har brug for hjælp eller rådgivning. Du er velkommen til at ringe ind selv eller sammen med din partner.
Vi ved, at de fleste, som har problemer i parforholdet, søger hjælp sent – bl.a. fordi det er tidsmæssigt, følelsesmæssigt eller økonomisk krævende at skulle opsøge en parterapeut.
Med Partelefonen ønsker vi, at det bliver lettere at række ud efter hjælp til sit parforhold. Derfor er telefonrådgivningslinjen landsdækkende, anonym og gratis at kontakte, så det bliver så overkommeligt som muligt at tage det første skridt og søge hjælp i tide.
Partelefonen er for alle, der lever sammen med en ægtefælle eller kæreste. Der findes ingen nedre grænse for, hvad du kan ringe ind om – så længe det handler om parforholdet.
Nogle gange er det bare et nyt perspektiv, man har brug for. Eller inspiration til, hvordan man får husket på hinanden og får passet på parforholdet i en travl hverdag.
Du kan også ringe ind, hvis I har det rigtig svært sammen, og vi kan hjælpe jer videre.
På Partelefonen er det frivillige rådgivere, der besvarer opkaldene.
Alle vores rådgivere har en fagligt relevant baggrund. Hovedparten er psykoterapeuter eller psykoterapeutstuderende. Men du kan også møde psykologistuderende, sundhedsplejersker og frivillige med en pædagogisk baggrund.
Fælles for de frivillige er, at de har taget en grunduddannelse hos Styrk Familierne, hvor de er blevet klædt på til opgaven. De har alle en grundlæggende viden om, hvad der udspiller sig i parforholdet og i menneskelige relationer, og de brænder for at hjælpe par og styrke familiers trivsel.
Det kan ske, at der er optaget, når du ringer til Partelefonen. Det skyldes, at Partelefonen er et gratis tilbud, man kan benytte sig af uden tidsbestilling, og at vi i perioder modtager mange opkald. Vi prioriterer tid til hver enkelt henvendelse, og de fleste samtaler varer op til 45-60 minutter.
Er der optaget, når du ringer til Partelefonen, håber vi, at du vil forsøge igen på et andet tidspunkt. Travlheden kan variere, men der vil altid være huller, og vi vil meget gerne tale med dig om det, der er svært i dit parforhold.
Nogle oplever, at ét opkald kan være tilstrækkelig hjælp. Andre ringer op til tre gange. Vær opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er den samme rådgiver, du kommer til at tale med hver gang.
Partelefonen er en starthjælp til parforholdet – ikke et vedvarende tilbud. Er der behov for mange telefonsamtaler, kan det være fordi, der er brug for egentlig parterapi. I de tilfælde hvor der er brug for mere hjælp til parforholdet, end hvad telefonrådgivning muliggør, kan vi pege dig i retning af andre kvalificerede indsatser.
Mange fortæller om konflikter i parforholdet, som er svære at løse, og at det er vanskeligt at kommunikere med hinanden. For andre handler det om et ønske om mere nærhed og at føle sig set af sin partner. Andre igen oplever, at sexlivet er udfordret. Eller det kan være, at de stærke følelser ikke er der længere, og der opstår tvivl om, om parforholdet overhovedet er værd at satse på. Flere fortæller også om utroskab hos den ene eller begge i forholdet.
Du kan ringe ind med netop de udfordringer, du oplever i parforholdet. Vi lytter til det, der fylder hos dig, og vi gør vores bedste for at hjælpe jer videre. I de tilfælde, hvor der er brug for anden og mere hjælp, kan vi henvise til andre tilbud.
Partelefonen er et anonymt rådgivningstilbud. Vi har ikke nummerviser, vi kan ikke se din IP-adresse, og vi registrerer ikke dine personlige oplysninger. Alle medarbejdere og rådgivere hos Partelefonen er også underlagt tavshedspligt og må ikke videregive det, I taler om.
Kun i tilfælde af bekymring for et barn eller ungt menneske tilsidesættes anonymitet og tavshedspligt til fordel for underretningspligten. I sådanne særlige situationer vil du blive gjort opmærksom på det.
Vi værner om vores faglighed. Derfor rekrutterer vi frivillige med en relevant faglig baggrund, ligesom det er en forudsætning for alle vores frivillige, at de forud for opstart har taget vores fire dages grunduddannelse. Her bliver de ført ind i relevant teori på området og oplært i professionel rådgivningspraksis. Det er også obligatorisk for staben af frivillige at deltage i løbende supervision, hvor vi håndterer eventuelle dilemmaer og kvalificerer vores praksis.
Partelefonen er en telefonrådgivningslinje og skal ikke forveksles med parterapi.
I løbet af et opkald kan vi opnå et tilstrækkeligt kendskab til dig og dit parforhold, så vi kan hjælpe dig videre her og nu. F.eks. til at se problemstillingen lidt udefra og finde nye handlemuligheder, som du ikke havde set før. Ringer du sammen med din ægtefælle eller kæreste, kan I få hjælp til at tale om det svære på en ny og bedre måde.
Er I et meget svært sted i jeres parforhold, vil det typisk være nødvendigt med et egentligt terapeutisk forløb hos en uddannet parterapeut eller psykolog, som kan få et mere indgående kendskab til jer og jeres situation.
Vi vil gerne høre din oplevelse af Partelefonen. Det tager maks. fem minutter og er selvfølgelig anonymt.
Vil du være med til at gøre en forskel for par? Så kan du blive en del af Styrk Familiernes team af omtrent 30 frivillige med base i hjertet af København.
Vidste du, at vi har gratis webinarer, artikler og podcast, som du kan gøre brug af? For nogle kan det også være en god hjælp og inspiration til parforholdet.
Jeg følte mig forstået fra de første minutter af samtalen. Jeg bad om feedback, og det, jeg fik tilbage, var virkelig relevant og brugbart.”
Det er Styrk Familierne, der står bag Partelefonen. Vi er en NGO, der giver en hjælpende hånd til forældrenes indbyrdes relation – for børnenes skyld. I vores arbejde står Partelefonen helt centralt, og det har den gjort, siden telefonrådgivningslinjen åbnede i 2020.
Vi er en uafhængig NGO, der er sat i verden for at styrke familierne – for børnenes skyld.
Vi arbejder for at fremme den offentlige samtale om familiens betydning for børns trivsel. Og vi tilbyder en håndsrækning til forældrenes indbyrdes relation, hvad enten man danner par med børnenes anden forælder, er skilt eller lever i en sammenbragt familie. Centralt står også vores uddannelser til fagfolk, som er beskæftiget på familieområdet.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie, den sammenbragte familie og andre perspektiver på familietrivsel.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Førhen hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi arbejder stadig for familier og børns trivsel.
Vi mener nemlig at en håndsrækning til de voksne, er en gave til børn.