Autoriseret psykolog
Emilie Frijs Due er autoriseret psykolog og har været tilknyttet Center for Familieudvikling siden 2015. Emilie har flere års terapeutisk erfaring med individuelle samtaleforløb og som terapeut i gruppebehandling for mennesker med depression eller angst. Hun arbejder desuden med parterapi med afsæt i metoden EFT (emotionsfokuseret terapi). Emilie er tilknyttet centerets kompetenceenhed for udstationerede, hvor hun er ansvarlig for samtaler og gruppeforløb for børn og unge, der har været udstationeret i udlandet med deres familie. Derudover er hun medforfatter til børnebogen ”GO! – min ultimative guidebog før, under og efter vores ophold i udlandet”. Emilie har mulighed for at tilbyde online forløb. Hun er en del af Afdelingen for Individuel og Eksistentiel Terapi hos Center for Familieudvikling i København.
“Jeg lægger vægt på at skabe et trygt rum, hvor den enkelte oplever sig mødt som det hele, unikke menneske, det er. Som terapeut – og som menneske – brænder jeg for, at alle mennesker føler, at de hører til i verden, og jeg gør mig umage for, at dette skinner igennem i terapien. Jeg tager afsæt i den kognitive metode, hvor jeg især lægger vægt på arbejdet med den enkeltes værdier, oplevelse af mening samt selvomsorg midt i det svære. I parterapien og i samtaler, hvor det relationelle er i fokus, arbejder jeg primært ud fra en emotionsfokuseret ramme. I arbejdet med udstationerede familier er jeg særligt optaget af de udfordringer og ressourcer den enkelte og familien møder før, under og efter udstationeringen. I mine samtaler med børn og unge har jeg specielt fokus på at udforske, hvordan den enkeltes historie og oplevelser fra andre steder i verden kan forenes efter hjemkomsten til Danmark.”
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie, den sammenbragte familie og andre perspektiver på familietrivsel.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Førhen hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi arbejder stadig for familier og børns trivsel.
Vi mener nemlig at en håndsrækning til de voksne, er en gave til børn.