Bliv frivillig rådgiver på Partelefonen

Partelefonen løftes af frivillige rådgivere, som vagt efter vagt tager imod opkald fra mennesker, der har brug for hjælp til parforholdet.

Rådgivere som lytter. Stiller spørgsmål. Giver råd. Alt det, der kan bringe par tættere sammen.

""

af alle forældre snakker ikke med deres partner om problemer i parforholdet

Hjælp par – ved at lytte og spørge

Som frivillig rådgiver kan du få en stemme i røret, der måske for første gang sætter ord på udfordringerne i parforholdet. Som frivillig kan du tilbyde en varm stemme, stille de nødvendige spørgsmål, lytte og anerkende – og det kan gøre hele forskellen for et menneske og et parforhold.

Hvad får jeg ud af at være frivillig?

  • Opdateret og gennemarbejdet kursusmateriale
  • Ekspertundervisning
  • Fuld forplejning på uddannelsen
  • Kursusbevis
  • Mulighed for at tilkøbe supervision

Nogle opkald kan være svære at slippe. Jeg havde engang én i røret, som græd den time, samtalen varede. Jeg tror, hun oplevede, at der endelig var én, der lyttede.”

- Frivillig telefonrådgiver

Bliv frivillig – søg med det samme

Vi søger altid frivillige, så ikke ét opkald forbliver ubesvaret – vil du hjælpe?

Ansøg her

Bliv frivillig på Partelefonen​

Skriv til os med det samme, hvor du helt kort fortæller om dig selv, og hvorfor du ønsker at blive en del af Partelefonen. Så ringer vi dig op til en uforpligtende samtale.

Uddannelse til frivillige

Vi klæder dig på til opgaven
Erfaring med telefonrådgivning er et plus, men slet ikke en forudsætning.

Alle frivillige rådgivere deltager på vores fire dages grunduddannelse forud for opstart på Partelefonen.

På uddannelsen får du viden og redskaber til arbejdet med par, og du bliver klædt godt på til den særlige opgave, det er at yde telefonrådgivning.

Jeg oplever ofte, hvordan folk ringer ind til mig på Partelefonen og er helt fortvivlede og i vildrede. De føler, de har prøvet alt… Jeg glædes helt ned i maven over, hvor meget en enkelt samtale kan hjælpe folk fra uro til ro og større afklaring. Hvordan det at få talt med et hjertevarmt og imødekommende menneske, måske få et råd eller et nyt perspektiv med på vejen, kan være nok til, at mennesker igen finder fodfæste.”

- Frivillig telefonrådgiver

""

Kom bag kulissen

Vær med, når Mette, Linda og Esther tager telefonen i Partelefonens rådgivning

Hvordan foregår en rådgivning egentlig hos Partelefonen? Nu kan du komme med bag kulissen og få et indblik i telefonrådgivernes arbejde, når tre frivillige – Mette, Linda og Esther – er på vagt og taler med mennesker, som søger rådgivning og hjælp til forholdet.

Det er onsdag, og klokken nærmer sig 12. Om lidt åbner Partelefonen for opkald, og et hold af tre frivillige er mødt ind til en tre timers vagt. Det er længden på hver af de vagter, de har to gange om måneden.

Oftest stillede spørgsmål

Find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.

Partelefonen er en anonym og gratis telefonrådgivningslinje, hvor par og enkeltpersoner kan ringe ind og søge hjælp og sparring til at håndtere udfordringer i parforholdet.

Vi søger frivillige rådgivere, som har en relevant uddannelse eller baggrund. Det kan f.eks. være som psykoterapeut, psykoterapeutstuderende, psykologistuderende, sexolog eller sundhedsplejersker.

Aktuelt har Partelefonen til huse hos Center for Familieudvikling i København. Som udgangspunkt har vi derfor brug for frivillige, der kan møde ind til telefonvagter i vores lokaler på Strøget: Østergade 5 i København (tæt på Kgs. Nytorv).

Som frivillig rådgiver på Partelefonen får du:

  • Fire dages uddannelse hos Center for Familieudvikling. Uddannelsen giver viden og redskaber til arbejdet med par samt træning i professionel telefonrådgivningspraksis.
  • Et fagligt fællesskab med andre frivillige, der brænder for at hjælpe par og familier.
  • Adgang til feedback og sparring hos erfarne psykologer og supervisorer hos Center for Familieudvikling, så du kan styrke din egen uddannelse og praksis.
  • Rabat på Center for Familieudviklings kurser, uddannelser og events. Samt invitationer til sociale arrangementer for staben af frivillige.
  • Mulighed for at blive del af en voksende NGO med store ambitioner for at styrke familierne i Danmark.

For at sikre kvaliteten i rådgivningstilbuddet har vi brug for frivillige, der kan:

  • tage en fast vagt (à 4 timer) hver anden uge. Her indgår du i et team sammen med ca. 2-3 andre rådgivere.
  • deltage på vores firedages grunduddannelse forud for opstart.
  • tage del i supervision et par gange om året, som vores erfarne psykologer afholder. Her deles feedback og sparring til gavn for arbejdet på Partelefonen.

Partelefonen er for alle, der lever i et parforhold, og som har brug for hjælp eller rådgivning. Da det er et landsdækkende og gratis tilbud, kan det derfor være par fra hele landet. Nogle ringer ind individuelt, andre som par.

Partelefonen er en telefonrådgivningslinje og skal ikke forveksles med parterapi. Det er derfor ikke forventningen, at vores rådgivere skal kunne hjælpe alle par eller løse alle problemer i parforholdet. Og slet ikke på en enkelt eller tre samtaler, som er det, tilbuddet lægger op til.

Nogle par er et rigtig svært sted. Her vil det typisk være nødvendigt med et egentligt terapeutisk forløb hos en parterapeut eller psykolog, som kan få et mere indgående kendskab til parrets situation.

Oplever du i samtalen, at mennesket i den anden ende af røret har brug for mere hjælp, end hvad telefonrådgivning muliggør, klæder vi dig på til at kunne henvise til andre kvalificerede indsatser.

Ønsker du at bliver frivillig? Så send os en mail, hvor du kort fortæller lidt om, hvem du er, og hvorfor du vil være en del af Partelefonen. Så ringer vi dig efterfølgende op, og vi tager en snak om mulighederne.

Skriv til os her.

Vil du blot vide mere om, hvad det indebærer at være frivillig, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Som ny frivillig kan du starte op på Partelefonen, efter du har deltaget på vores grunduddannelse, som vi afholder ca. to-tre gange årligt.

Uddannelsen er obligatorisk for alle frivillige. Dette for at sikre fagligheden og den høje kvalitet i arbejdet.

Alle medarbejdere og rådgivere hos Partelefonen er underlagt tavshedspligt. Det betyder, at du som frivillig rådgiver ikke må videregive oplysninger fra dine samtaler.


Kun i tilfælde af bekymring for et barn eller ungt menneske tilsidesættes tavshedspligten til fordel for underretningspligten.

Gratis og anonym rådgivning

Ring til Partelefonen

Mandag

15:00-18:00

Tirsdag

12:00-15:00

Onsdag

12:00-15:00

Torsdag

15:00-18:00

Fredag

Lukket

Telefonen er lukket

Jeg får ofte nogen i røret, der har taget tilløb til at tale om det, der er svært i parforholdet. Efterfølgende bliver jeg mødt af taknemmelighed. Så ved jeg, at jeg har givet dem håb og mod på at gøre noget ved det.”

- Frivillig rådgiver

Om os

Vi er en uafhængig NGO, der er sat i verden for at styrke familierne – for børnenes skyld.

Vi arbejder for at fremme den offentlige samtale om familiens betydning for børns trivsel. Og vi tilbyder en håndsrækning til forældrenes indbyrdes relation, hvad enten man danner par med børnenes anden forælder, er skilt eller lever i en sammenbragt familie. Centralt står også vores uddannelser til fagfolk, som er beskæftiget på familieområdet.

""
Logo

Vi har fået nyt navn

Førhen hed vi Center for Familieudvikling.

Nu hedder vi Styrk Familierne.

Vi arbejder stadig for familier og børns trivsel.

Vi mener nemlig at en håndsrækning til de voksne, er en gave til børn.