Det kan ramme os alle: Stress, angst og depression. En sorg over det tabte liv og en mistet mening i tilværelsen. Selvbebrejdelsen over ikke at være det menneske, man ønsker at være. Vi kan alle have noget vanskeligt at kæmpe med i livet. Det vigtige er at se udfordringerne i øjnene og vove at arbejde med dem. Det er noget af det bedste, vi kan gøre for os selv, vores børn og vores ægtefælle.
Vi er specialiseret i terapi og behandling til dig, der er ramt af livets svære udfordringer. Sådanne udfordringer kan have mange ansigter. Vi giver plads til at arbejde med netop dine udfordringer, sådan som de viser sig for dig.
Det er vores erfaring, at én problematik ofte påvirker andre områder af livet. En tilstand af depression kan f.eks. indvirke på din koncentration, energi og søvn. Men det kan også vække mere eksistentielle tanker om, hvad meningen med det hele er. Ikke mindst kan det påvirke forholdet til din ægtefælle eller kæreste, dine børn og familielivet.
I terapien møder vi dig som et helt menneske, og vi tilbyder at arbejde med både de psykologiske, biologiske, eksistentielle og relationelle problemstillinger. Det er vores erfaring, at en sådan helhedsorienteret tilgang, giver det bedste udbytte og kan være en kilde til ro, trøst og håb.
Derfor arbejder vi også tæt sammen – psykologer og psykiatere – om terapi og behandling.
I terapien arbejder vi med dine særlige styrker, som kan bane vejen for, at noget nyt og bedre kan opstå. Vi er af den overbevisning, at du – også når du står i noget svært og udfordrende – rummer og kan række ud efter værdier, fællesskaber og ressourcer, som kan bidrage positivt til dit liv. Når vi bringer det med ind samtalerne, der er særligt værdifuldt og meningsfuldt for dig, bliver det ikke kun til gavn for din egen behandling. Det gavner også forholdet til din partner, dine børn og jeres familie.”
Terapi og rådgivning finder sted i vores afdelinger i København og Aarhus.
Find svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte modtager.
Som udgangspunkt kan du forvente at starte op i løbet af en måneds tid.
Vi tilstræber kort ventetid, men uden at gå på kompromis med vores høje faglighed. Vi forholder os til hver enkelt af de henvendelser, vi modtager, og du kan forvente en grundig vurdering også af din henvendelse.
Når du anmoder om individuel terapi og behandling, kan du søge enten en psykolog eller en psykiater.
Her kan det være godt at vide, at begge tilbyder terapi, men at det kun er psykiatere, der kan udskrive medicin, hvis der er brug for medicinsk behandling.
Starter du op hos en psykolog, men viser det sig nødvendigt med psykiatrisk bistand, justerer vi forløbet undervejs på baggrund af dit behov. Hos Styrk Familierne er der adgang til både psykologer og psykiatere, og vi samarbejder tæt.
Har du behov for akut psykiatrisk behandling, ligger det uden for vores behandlingstilbud. Her må du kontakte psykiatrisk skadestue eller egen læge for at få akut og anden hjælp. Vi tilbyder heller ikke behandling ved misbrug, psykose og bipolar lidelse.
Du skal ikke have henvisning fra egen læge for at få hjælp af en af vores psykologer eller psykiatere.
Vi anbefaler dog at tage til egen læge før din første samtale hos os, så du har været igennem et grundlæggende lægetjek, fået tage relevante blodprøver, mv. På den måde er dit fysiske helbred undersøgt før opstart af et behandlingsforløb hos os.
Du kan anmode om individuel terapi og behandling. Det gør du her
Hvis vi vurderer, at det er relevant for dig at gå i individuel terapi og behandling hos os, vil du inden for en uge få tildelt en behandler, der sender dig forslag til en tid til forsamtale.
Samtidig beder vi dig oprette dig i Patientportalen, der er vores læge- og psykologsystem og adgang til sikker kommunikation med os. Herinde beder vi dig til en start udfylde et skema, hvor du fortæller om dig selv og dine udfordringer. Mange oplever, at det er et grundigt skema, som også bidrager til at få et overblik og muligvis se sammenhænge i livet. Desuden gør det, at vi får et kendskab til dig som person, og at vi kan begynde at indkredse dine problemstillinger og være godt forberedt, når vi møder dig første gang.
Det er også en mulighed med online terapisamtaler i særlige tilfælde. F.eks. ved sygdom eller ved ophold i udlandet, som forhindrer fysisk fremmøde.
Som hovedregel gør vi ikke brug af online-konsultation i de første samtaler. Her er det personlige fremmøde betydningsfuldt for en god opstart af forløbet.
I løbet af de første 1-2 samtaler vurderer vi sammen, hvilken hjælp og behandling der vil være mest gavnlig for dig, og vi lægger en plan for dit forløb.
Selve forløbet kan omfatte individuelle samtaler hos en af vores psykologer eller psykiatere og også medicin alt efter behov. Vi tilbyder også samtaler med din ægtefælle eller kæreste, ligesom vi har fokus på børnenes trivsel som en del af dit forløb. Nogle ønsker desuden at gå i parterapi – enten før eller efter et individuelt forløb – fordi de individuelle udfordringer synes sammenkædet med udfordringer i parrelationen. Når du og evt. din familie er i gang, vil vi i fællesskab følge op på, at der sker en bedring.
Ved afslutningen af dit forløb lægger vi vægt på at forebygge tilbagefald. Det gør vi ved at lave en forebyggelsesplan. Her beskriver vi bl.a. de strategier, der har vist sig hjælpsomme for dig, hvem du kan henvende dig til i tilfælde af tilbagefald, og vi rådgiver om evt. medicinsk behandling. Gerne i samarbejde med din praktiserende læge.
Selv ved svær og alvorlig lidelse findes der gode behandlingsmuligheder og håb for en positiv forandring – både for dig og din familie.
Autoriseret psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk psykologi. Leder af Afdelingen for Individuel og Eksistentiel Terapi.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev – Så sender vi dig viden og nyheder om parforholdet, den skilte familie, den sammenbragte familie og andre perspektiver på familietrivsel.
Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Tlf: 35 12 16 17
Telefonen er åben alle hverdage fra
10:00 – 14:00
CVR-nr: 28324502
EAN: 5797200056900
Østergade 5 (Strøget), 1.sal
1100 København K.
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 15:00
MobilePay nr: 98 92 93
Søndergade 10, 2.sal
8000 Aarhus C
Åbent alle hverdage fra 9:00 – 14:00
MobilePay nr: 82 85 80
© 2025 Styrk Familierne
Førhen hed vi Center for Familieudvikling.
Nu hedder vi Styrk Familierne.
Vi arbejder stadig for familier og børns trivsel.
Vi mener nemlig at en håndsrækning til de voksne, er en gave til børn.